blog_image

Påsætning af hair extentions - De 5 mest populære metoder

Læsetid: ca. 8 minutter

Indhold:

Hvordan laver du permanente hair extensions?

Hair extensions er den nemmeste måde at give dig dit lange drømmehår. Mange frisører tilbyder denne service, som tilføjer længde og volume til dit hår uden at anvende kemikalier eller udsætte håret for en anden kemisk proces.

Der findes mange forskellige typer af hair extensions. Det kan virke overvældende med alle de forskellige metoder til påsætning og typer af hår, som du kan vælge i mellem. Mange faktorer spiller ind, når du skal vælge hvilken type hårextensions passer bedst til dig. Dette gælder ikke kun typer af hair extensions, men også hvilken livstil du har og hvordan du vil være i stand til at vedligeholde dem dagligt.

Hair extensions findes i forskellige længder og din frisør rådgiver dig i hvor mange sektioner du har brug for ud fra dine ønsker.

Altom-hårfarvning.dk giver dig vejledning i fordele og ulemper ved hver metode og hvordan de skal vedligeholdes, så du på forhånd kan have en ide om hvor lang tid det kræver at holde dine extensions nye og friske.

Her er en liste over hårextension metoder, og hvordan du skal vælge ud fra din hårtype:

Hvordan laver du permanente hair extensions?

10 extensions i forskellige farver ligger i sorteret orden

Hvordan påsættes extensions med tape?

Tape-in metoden er meget populær og udseendemæssigt de mest usynlige for håret.

Tynde og ultra lette tape trenser, som bliver sat på dit eget hår. En trense er en lang bane af hår, som findes i forskellige længder. Påsætningen fungerer således, at der tages en lille sektion af hår og tapen med hårforlængelsen sættes på, både foran og bagpå sektionen. De små hårsektioner klemmes altså sammen med dit hår og sidder nu fast. Det kræver hverken værktøj eller kemikalier til påsætningen! Med tape in extensions kan du style dit hår, som du vil. Glat eller krøllet, du bestemmer sig.

Du kan have dem i dit hår op til tre måneder, afhængigt af tilstanden og hvor godt du har plejet dem. Kræver en opfriskning cirka hver sjette til ottende uge. De skal fjernes fuldstændig og sættes på igen.

Pas på med at bruge olier og meget fedtede hårprodukter. Produkterne kan opløse limen og du kan risikere, at dine extensions vil løsne sig.

Hvad er hot og cold fusion extensions?

Denne slags hair extensions passer godt til kunder, som ønsker længde og fylde, men med lidt vedligeholdelse. Du kan nemlig pleje og style dit som du plejer. Påsætningen af fusion er en længerevarende proces. Det kan tage to til tre timer, før hele dit hår er fyldt med fusion extensions. Fusionmetoden er en af dyrere af slagsen, men holder til gengæld op til 4 måneder. Kræver generelt mindre vedligeholdelse efter påsætning.

Hot fusion extensions

Ved hot fusion metode anvendes varme til at påsætningen af extensions. Keratinet som sidder på håret bliver opvarmet og klemt fast på dit eget hår. Holder generelt bedre fast på dit eget hår, fordi der er anvendt varme, så håret fra extensions og dit eget smelter sammen og bliver til en hårtot.

Cold fusion extensions

Ved cold fusion sidder der også keratin rundt om enden af håret, men her klemmes en ring sammen med dit eget hår og hårtotten fra extensions. Det er nemmere at tage ud af dit hår uden at forårsage skade på dit hår.

Tips - Skal du hot eller cold fusion extensions til dit hår?

Hot fusion = passer bedst til fint hår. De blender lettere ind i dit hår og du opnår det mest naturlige resultat med denne metode. 

Cold fusion = passer bedst til tykt hår. Anbefales ikke til glat/fint hår, da ringene som klemmes sammen med et eget hår, kan have svært ved at holde fast på den type hår. Derfor er det en bedre metode til de med kraftigt hår, så det holder bedre fast.

Hvordan påsættes extensions med flettemetoden?

Dette er også en af de mere populære metoder. Alt dit hår flettes i små og stramme fletninger for at lave en base. Derefter syes en lang sektion af hår på disse fletninger. Denne teknik passer dog ikke til alle hårtyper, da det kan overbelaste dit hår pga. vægten af håret, som syes på.

Flettemetoden må ikke give dig smerte på nogen måde. Du kan selvfølgelig opleve at dit hoved føles lidt tungere de første par timer, fordi dit hår lige skal vænne sig til at have fået lidt mere vægt på hovedet.

Hvad er clip on extensions?

Her sidder der en clips på hver hårtot, som du så selv justeres fast på en hårsektion. De kræver ikke en professionel til påsætning, det klarer du selv. Du vælger selv, afhængig af størrelsen, hvor du placerer hårtotterne med clips på. Denne slags extensions passer godt til dig, hvis du ønsker lidt mere fylde og længe ved specielle lejligheder. Det tager kort til og det går hurtigere med påsætning, når du har prøvet det et par gange. Clip-in extensions findes også som syntetisk hår, men ægte hår anbefales, hvis du bruger glatte- eller krøllejern.

Prøv aldrig selv at påsætte extensions i dit eget hår, selvom du har alle redskaberne til at gøre det selv. Medmindre det er clip-in extensions, som er beregnet til at du selv kan sætte dem på.  Du kan risikere, at sætte dem forkert på dit hår og forårsager skade på dit hår, som ikke kan reddes. Derfor er det vigtigt, at du fået dine hair extensions lavet af en professionel, som kender til teknikkerne og kan rådgive dig omkring dem.

Sådan finder du de bedste hair extensions til dit hår:

Det er ikke kun hårextension metoden du skal tage stilling til. Du skal også vælge hvilken hårtype du ønsker at få sat i dit eget.

De mest udbredte hårtyper er enten syntetisk hår eller 100 % menneskehår.

  • Remy hair: 100% menneskehår med hårstrå, som er udglattet, så de er silkebløde.

  • Virgin hair: 100 % menneskehår, som findes i alle slags hårtyper.

  • Syntetisk hår: anvendes til clipin extensions. Kan anvendes direkte fra pakken og er klar til brug. Derudover kan de tåle vand og farven forbliver som den er fra start.

Om det er dit eget eller påsat hår, skal det stadig plejes lige meget. Brug aldrig produkter med silikoner eller sulfater, da de har en tendens til at fjerne glans og gøre dit hår meget tørt.

Det er vigtigt, at du snakker med din frisør om hvilken slags pleje lige dine extensions kræver.

Inden og efter påsætning af hair extensions

Dit hår skal gennem en stor forandring og kræver derfor forberedelse til processen. Dit hår skal være rent og nyvasket. Du må ikke bruge balsam, hårkur eller andre produkter, som gør dit hår glat. Påsætning af extensions kan være svært, hvis dit hår er for glat. Hårfarvning skal helst ske 24 timer før påsætningen.

Når du går ud af salonen med dine friske og nye hårlokker, skal der gå mindst 24 timer inden du vasker det. Ved hot fusion og tape-in extensions, skal produktet som sættes fast på dit hår have lov til at tørre fuldstændigt. Ved cold fusion extensions og flettemetoden må du gerne vaske når du vil.

Hvordan plejer du hair extensions ?

Permanente hair extensions

Hårvask skal helst foregå en til to gange om ugen. For at hive mindst muligt i dine extensions anbefales det at du redder dit hår inden hårvask. Ved hårvask påfør kun shampoo i hovedbunden og maser det med langsomme bevægelser. For hurtige og voldsomme bevægelser kan filtre dine permanente extensions og kan være svært at redde knuder ud. Anvend kun balsam eller hårkur i dine ender.

Clip on extensions

Clip on extensions vaskes med shampoo og balsam/hårkur. Undgå at komme selve clipsen i kontakt med vand. Dine clip ons vil have godt af en hårkur og red håret mens kuren arbejder i håret. Når de skal tørres, kan du med fordel bare lade dem lufttørre og slutte af med redde dem igennem, når de er helt tørre.

Flettemetoden

Når du skal redde dit hår, er det meget vigtigt du bruger en kam med store tænder. Hvis du børster dit hår voldsomt med en hårbørste, kan du risikere unødvendigt hårtab.

Fletningerne på denne slags hair extensions løsner sig henover nogle måneder, når du vasker og redder sit hår. Det anbefales at fletningerne skal strammes cirka hver fjerde måned. Udover det kan du vaske og behandle det, som du normalt ville gøre med dit eget hår.

Styling af hair extensions

Brug altid varmebeskyttelsesprodukter i både dit hår og specielt dine hair extensions. Hair extensionsfår ingen nærring eller vitaminer fra hovedbunden, som vores eget hår gør. Den manglende næring, kan gøre håret tørt og derfor skal du undgå at bruge for høj varme på dem. Dette kan resultere i de bliver tørre og glansløse.

Effekten af hårfarvning på dine hair extensions

Ønsker du en forandring og overvejer at farve dine hair extensions?

Hårfarvning af dine extensions kan ændre kvaliteten og tilstanden på de, Det er en meget hård proces for håret og derfor anbefales det ikke. Hvis du alligevel gør det, må du kun farve dem til mørkere nuancer. Du må aldrig afblege dem, da håret højst sandsynligt skades så meget, at det ikke står til at kunne reddes.

Hvordan fjerner du hair extensions?

Prøv aldrig at fjerne dine egne hair extensions, selvom de generer dig og ønsker at tage dem ud med det samme. Vent og lad en professionel fjerne dem for dig. Ligesom påsætningen kræver en bestem teknik, kræver det også en bestemt teknik at fjerne dem. Prøver du selv at fjerne dem med dine egne metoder, er sandsynligheden for at du knækker eller skader dit hår på andre måder.

Er du stadig i tvivl om hvordan hair extensions fungerer, og hvilken metode, som bedst vil passe til dine behov? Kontakt altid en professionel, når det kommer til hair extensions. Det er ikke noget man skal eksperimentere med, da det kan ende galt og ødelægge dit hår. Din frisør har den rette ekspertise og vil kunne rådgive dig helt korrekt !

Kontakt din nye frisør og få en pris på dine hair extensions!

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-hårfarvning.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-hårfarvning.dk