blog_image

Farveskala til hårfarve - Bliv klogere på hårets farvesammensætninger

Læsetid: ca. 7 minutter

 

Indhold:

 

Fakta om hår 

 

Vores hår består af keratin. Det er det samme protein, som findes i vores hud og negle. Din naturlige hårfarve afhænger af mængder af eumelanin og pheomelanin i din krop.

 

Eumelanin har farverne sort og brun i sig og afgør, hvor mørkt dit hår bliver. Pheomelanin har orange og rødt i sig, som alle har en lille del af i deres hårfarve. Gråt hår opstår, når din krop med tiden nedsætter produktionen af de to typer melanin i kroppen.

Hårfarve indeholder ammoniak, som går ind og åbner op for dine hårfibre, og suger din naturlige hårfave ud af hårstrået. Denne proces gør dine hårstrå farveløse, og derefter kan hvilken som helst hårfarve påføres. Læs mere om hårfarver her. 

OBS: Denne teknik ødelægger håret, og gør det tørt og skrøbeligt. Så kend din hårtype inden du farver. 

Den kemiske hårfarve når til et punkt, hvor det stopper med at arbejde, når det sidder i dit hår. Modsat hårafblegning, hvor det er meget afhængigt af hvor lang tid det sidder i dit hår og hvor meget skade det forårsager på håret. Du kan læse mere om afblegning af hår her. 

Selvom den hårfarve, som anvendes er ammoniakfri, går dine hårstrå stadig igennem den samme proces. Ethanolamin anvendes i stedet, som er en flydende formel sammenlignet med ammoniak.

Hvad er hårpigment? 

Alle hårtyper har gule, røde og blå pigmenter i sig. Når du skal lysne dit hår, fjernes disse pigmenter fra håret. Hvis du skal have mørkere hår, påføres farven på hårstråene. Det er vigtigt at have viden om de pigmenter, som påføres eller fjernes i håret. Ellers kan du ende med en hårfarve som du ikke ønsker.

Før du farver dit hår, skal du forstå den basale farveskala til hårfarve. Først og fremmest skal du vide, hvordan din naturlige hårfarve modtager den farve du ønsker. Hertil skal du vælge tonehøjde og dybde af hårfarven. Dertil hvordan du bruger forskellige farver til at neutralisere toner i håret og undgår uønsket nuancer.

Hvad er tonehøjder, reflekser og hårfarvenuancer i håret?

Hvis du har styr på farveskala til hårfarve, kan du med sikkerhed vælge den rette farve lige til dit hår. Alle hårfarver er baseret på et talsystem, som ofte består af 3 tal. Disse 3 tal fortæller noget om:

Tonehøjde: angives fra 1-10, hvor 1 er sort og 10 er meget lys.

Reflekser i håret: Tonehøjden er med til at give om dine reflekser i håret er varme eller kolde.

Hårfarve nuancer: fortæller sammen med dine reflekser i håret, hvilken farvenuance der er tale om. Du skal kigge på tonehøjde tallene 1-10 og finde din hårfarve nuance derudfra. 

Hvilke hårtoner har du i dit hår? 

En tone i håret beskriver hvor lys eller mørk en farve er. 

Lav tone i håret = passer bedst til mørkt hår

Høj tone i håret = passer bedst til lyst hår

En visuel 10 trins illustration af en farveskala fra mørkt til lyst hår

Tonerne på billedet ovenfor inddeles i varm, neutral og kold.

Varme toner har rødt, gult og orange i sig og bruges i hårfarver som ’strawberry blonde’, kobberfarvet og kastanjebrun.

Neutrale toner er en balance af varme og kolde pigmenter.

Kolde toner har blåt og grønt i sig, og omtales som ask/ash farver.

Hvis du kun ønsker at ændre nuancen på din hårfarve kan du nøjes bare med at anvende en skyllefarve

Skal du havde ændret 1-2 tonehøjder kan du ændre det med en toningsfarve

En ændring over 3 farver kræver tonehøjder og kan laves med en permanent hårfarve

Ønsker du en ændring med 4 eller højere end det, anbefales det kun at lade en frisør udføre arbejdet for dig. Dit hår udsættes for en drastisk ændring og at lade en professionel gøre det er den bedste behandling for dit hår.

Hvad er farveskala til hårfarve?

Der findes 3 grundfarver: Gul, rød og blå. Derudover er der 3 blandingsfarver: violet, grøn og orange.

Herunder finder du et skema over reflekser inddelt i farver, som er lavet ud fra farveskalaen til hårfarve.

Du skal kigge på farvekortet og se hvilke to farver, som står overfor hinanden i farvekortet. Disse to farver komplimenterer hinanden og kaldes komplementærfarver i farveskalen. 

En grafisk illustration af farveteori med et kagediagram der illustrerer de 7 primære farver


Med udgangspunkt i disse 8 farvetoner, kan du bruge farveskalaen på billedet til hårfarvning:

  1. Blå - Ask (kold)
  2. Violet (kold)
  3. Gul – Gylden (varm)
  4. Orange – Kobber (varm)
  5. Mahogni (varm)
  6. Rød (varm)
  7. Grøn/blå (kold)

Husk !

Brug farvekortet, og se hvilke farver som står overfor hinanden komplimenterer hinanden. På denne måde kan du neutralisere det uønskede skær. 

Hvis du er endt i en situation, hvor din hårfarve har et skær, som er for kraftigt, kan du neutralisere det med en anden farve. Den komplimentærer farve vil hjælpe med at dæmpe skæret. Brug farvekortet til at finde den modsatte farve, som er løsningen på dit uønskede skær.

Hvordan fjerner du gult skær i håret?

Gult skær? Brug en violet eller blå farve til at dæmpe dette. 

Har du blondt hår og oplever et meget gulligt look, skal du bruge en ’purple shampoo’, som går ind og fjerner det gullige skær. Du kan også anvende en balsam/hårkur, som har nogle aske toner i sig. Hvis du døjer med et mere orange skær, skal du bruge samme slags produkter beskrevet ovenover, bare med blå toner i stedet.

Gult skær, også kaldt "brassy hair" opstår ofte i hår som er farvet i blonde toner. Her er "brassy hair", når du får et meget stærkt orange/kobber farvet skær i dit blonde hår. En blå eller lilla farve, som er modsat den blonde/gule farve på farveskalen vil ophæve dette. 

Tip: Vand har en stor betydning for tilstanden af dit hår. For meget kalk i vandet kan nemlig gøre dit hår meget tørt. Det får også dit hår til at fremstå glansløst og lidt kedeligt. Specielt efter en hårfarvning er det ekstra vigtigt, at du prøver at bruge nærende produkter i dit hår, hvis vandet du vasker dit hår med har meget kalk i sig.

Hvordan fjerner du grønt skær i håret?

Grønt skær? Neutraliser dette med røde farvepigment.

Det grønne skær er forårsaget af oxideret kobber, der binder til hårskaftet. Dette sker eksempelvis, når dit hår kommer i kontakt med klorvand.

Du har måske hørt eller læst om, at hvis du kommer ketchup i dit hår, at det midlertidigt kan neutraliserer det grønne skær håret. Det er fordi grønt og rødt er modsætninger på farveskalaen, og derfor "ophæver" hinanden. Det er lidt ligesom at sætte en grøn farve concealer på en rød bums, for at neutraliserer det røde i bumsen.

Husk, det er en midlertidig løsning. Farvemæssigt går den røde farve går ind og neutraliserer det grønne, som er opstået i dit hår. Kontakt altid din frisør for professionel hjælp. 

Sådan får du rødt skær ud af håret

Rødt skær? Brug en grøn farve for at neutraliserer skæret. Resultatet bliver en mørk/mellem brun farve.

Kobberfarvet skær? Neutraliser med en blå farve. Resultatet bliver en mørk/mellem brun farve.

Lilla skær? Brug en gul eller guld farve til at neutralisere dette. Resultatet bliver en lysere brun farve.

Sådan farver du mørkt hår lysere

Ændringen til meget lyst eller mørkt hår kræver flere sessioner hos din frisør.

Husk på, at du ikke bare kan gå fra kulsort hår til platinblondt hår med en enkel hårfarvning. Alle hårfarver og hårtyper skal behandles forskelligt og meget drastiske ændringer af din hårfarve, skal laves henover en længere periode. Tænk derfor på, om du er villig til at tage den lange hårrejse, det kræver for at opnå præcis det look du har i tankerne.

Hvis du stadig ikke helt er med på hvordan farveskalaen til hårfarve fungerer, og hvordan de forskellige hårfarver skal sammensættes, er du velkommen til at stille spørgsmål i vores forum, hvor vi vil prøve at besvare dit spørgsmål bedst muligt og finde den rette løsning til lige præcis dig.

Husk, altid at følge råd fra din frisør og tal sammen om den bedste løsning til dig.

Der er en masse fakta om hår, du skal have styr på, hvis du ønsker at få et pænt resultat ud af din hårfarvning. 

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-hårfarvning.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-hårfarvning.dk