blog_image

Få sundt hår - Følg disse 7 essentielle råd 

Læsetid: ca. 7 minutter

Indhold:

 

Alle ønsker flot og sundt hår, men opnås ikke altid ved at anvende de bedste og dyreste hårprodukter. Plejer du ikke din hovedbund og hår på den korrekte måde, kan du stå i en situation, hvor du oplever hårproblemer. Det handler om at skåne dit hår for unødvendige overbelastninger og pleje det på den rigtige måde, inden skaden sker.

Altom-hårfarvning.dk har derfor lavet en liste med 7 essentielle råd du kan følge for at opretholde et sundt hår: 

1. Er du ekstra forsigtig når du har vådt hår?

Hvis du vil opnå sundt hår, skal du passe ekstra på det, når det er vådt. Dit hår er i sin mest skrøbelige tilstand, når det er vådt. Håret har nemmere ved at knække og blive slidt, også hvis du anvender meget høj varme i vådt hår.

Hvordan tørrer du vådt hår?

Du skal undgå at gnide dit hår tørt med et håndklæde. Hvis du er for hård ved dit våde hår, vil du få krusset og tørt hår, fremfor et lækkert og sundt hår. Det anbefales, at bruger et microfiber håndklæde eller en gammel T-shirt du har liggende, til langsomt at kramme håret. På den måde suges vandet ud af dit hår og du undgår at hive og trække i håret.

Denne proces er langt mere skånsom for håret og tørrer håret hurtigere. Derudover mindskes chancen også for at få krusset hår, idet du ikke gnider hårstråene, der ellers skaber krus i håret. Hvis du passer på dit våde hår, skal du nok få et sundt og lækkert hår med tiden. 

2. Børster du dit hår korrekt?

Hvordan du redder dit hår, kan have afgørende betydning for, om dit hår ser sundt ud. Det anbefales, at du redder dit hår i badet med en bred kam, mens du har balsam eller hårmaske i håret. Det går ind og blødgør håret og gør det nemmere for dig at redde knuder ud af håret, og er den mest skånsomme måde at redde håret på. Når håret er redt og produktet er skyllet ud, behøver du ikke at redde dit hår igen, når du kommer ud af badet.

Når du skal redde dit hår når det er tørt anbefales det, at du anvender en børste med tynde og lange børstehår. Start med at redde håret nedefra dine spidser med lette strøg og arbejd dig langsomt længere op mod hovedbunden. Mange starter fra hovedbunden og nedad, hvilket hiver i dit hår, og resulterer i, at dit hår knækker og bliver svagt.

Håret har som oftest mest brug for at blive redt i spidserne, hvor knuderne er opstår. Derudover bliver håret mere fladt ved hovedbunden og kan have en tendens til at blive hurtigere fedtet i hovedbunden, fordi du kører børsten igennem dit hår flere gange oppefra og ned.

3. Har du kemisk skadet hår? 

Varme er meget slidende på håret. Derfor er det en god ide at anvende varmebeskyttelsesprodukter når du føntørrer, glatter eller krøller dit hår. Varmebeskyttelsesprodukter beskytter håret og halverer skaden fra varmen.

Det er en dårlig ide, at fønrtørre dit hår når det er drivvådt. Hvis du gør dette, bruger du dobbelt så lang tid på at tørre dit hår med høj varme, og det vil blive udsat for dobbelt så meget slid. Vent hellere til det er halvtørt og brug herefter din hårtørrer til at gøre dit hår helt tørt.

Husk at afslutte med den kolde funktion på din hårtørrer. Det giver ikke kun glans, men køler håret ned og fjerner varmen fra dit hår.

4. Vasker du hår hver dag?

Pas på med at vaske dit hår hver dag. Hvis du vasker dit hår hver dag med shampoo, fjerner du alle de naturlige olier. De produceres for at beskytte din hovedbund og bidrager til hårets sundhed. Et sundt hår starter ved hovedbunden, som distribuerer vitaminer og mineraler til resten af håret og sørger for hårvækst. Overvaskning af håret leder til en irriteret og tør hovedbund, eventuelt også hårtab. Undgå derfor at overvaske dit hår, og hold dig til at vaske det 2 eller 3 gange om ugen.

Herefter vil du langsomt begynde at mærke hvordan dit hår tilpasser sig din nye vaskerutine. Processen kan være lidt vanskelig, da du måske i starten vil have lidt fedtet hår før dit hår vænner sig til din nye rutine. I denne periode kan du med fordel anvende en tørshampoo, for at skjule det fedtede hår. Dette gør det let at springe en hårvask over.

En tørshampoo er en spray, som reducerer og absorberer det fedtede lag i din hovedbund. Det kan med fordel også anvendes til at skabe noget volume i dit hår, hvis du føler det er blevet lidt fladt.

Hvilken tørshampoo er bedst til dit hår? Du kan med fordel anvende en tørshampoo med farve, typisk findes der en til blond og mørkt hår. Fordelen ved at vælge en tørshampoo med farve, er for at det blender bedre ind med din hårfarve, og dermed undgår de hvide plamager fra en helt almindelig tørshampoo uden farve.

5. Brug hårpleje direkte fra køkkenet 

Brug naturlige produkter til at pleje dit hår med en hjemmerlavet hårmaske. Du kan tilpasse din helt egen mix med de ingredienser, som passer til dit hår. Du behøver heller ikke at gå ud og bruge en formue på en hårmaske, når du på 5 minutter kan lave din egen hjemme i køkkenet.

Til hårmasken kan du bruge ingredienser som:

  • æg
  • yoghurt
  • honning
  • olivenolie
  • avocado
  • kokosolie
  • mandelolie
     

Disse ingredienser har alle en nærende effekt på håret. De indeholder sunde fedtstoffer og proteiner, som er sundt for håret. Prøv at lave din egen blanding med 1-3 af de ovenstående ingredienser og find ud hvilken, der fungerer bedst for dig. En hårmaske bruges til at nære og pleje håret i dybden. Det anbefales at have hårmasken siddende i 15-20 min eller natten over for det bedste resultat.

Gentag cirka en gang om ugen. Specielt om vinteren, når dit hår er udsat for kulde og sne, er det ekstra vigtigt at give dit hår en dybdegående hårmaske. Farve- eller kemiskbehandlet hår kræver også ekstra pleje med en hårmaske.

6. Hvor ofte klipper du dit hår?

Vokser dit hår hurtigere, hvis du klipper det ofte? Svaret er nej. Alle har forskelligt hår og derfor er det meget individuelt, hvor hurtigt dit hår vokser og hvor hurtigt spidserne bliver slidte. Som udgangspunkt vokser dit har 0,2 mm om dagen. Hvis du har en kort frisure, som skal vedligeholdes, skal du selvfølgelig en tur til frisøren lidt oftere.

Bliver du klippet hver anden måned?

Dit hår har bedst af at blive klippet cirka hver anden måned, for at holde det sundt og fri for spaltede spidser. Spaltede spidser og ødelagt hår, kan ikke reddes eller repareres med en shampoo, balsam eller hårmaske. Produkterne har til formål at pleje håret og forhindre spaltede spidser i at opstå.

Grunden til, at du skal klippe spidser hver anden måned, er for at undgå at få spaltede spidser som med tiden vil spalte opad i hårstrående. Jo længere håret spalter opad, jo mere skal du have klippet af længden for at stoppe skaden. 

Er der tale om spaltede spidser, som har bevæget sig længere op ad hårstråene, kan du med fordel vælge at få lavet etageklip i håret. Med etageklip er lagene i dit hår kortere. Hvilket gør det muligt at klippe de spaltede spidser af, som har bevæget sig længere op ad dine hårstrå. Denne type hårklipning skaber mere volumen og bevægelse i dit hår. Passer godt til både fint og krøllet hår.

7. Få stærkt hår ved at tage de rette vitaminer

Det er ikke kun ved at anvende de rette hårprodukter og hårstyling du opnår sundt og glansfuldt hår. Dit hår optager næring og vitaminer fra maden du indtager.

Du vil måske derfor også opleve i perioder, at du vil lide af hårtab eller kedeligt, svagt og tørt hår, når du mangler dine vitaminer.

Vitaminer som vitamin B, C og E, er med til at bidrage til hårets sundhed og hårvækst. Specielt B vitamin hjælper mod hårtab. De får håret til at gro hurtigere og stærkere. Derudover findes der også hårtilskudsvitaminer i form af vingummier, som er meget kendt på de sociale medier. Alle disse vitaminer bridrager ikke kun til sundt hår, men styrker også negle og giver vitaminer til din hud.

Husk Det anbefales, at du cirka drikker 8 glas vand om dagen for at holde dit hår stærk, sundt og hydreret.

Det er meget nemt at opnå sundt hår ved at følge disse 7 råd. Du vil hurtigt kunne mærke og se en forskel på dit hår efter kort tid. Prøv et par af disse essentielle råd, og kom et skridt nærmere på en sundere hårrejse. 

user
Benedicte Abeline January 30, 2020 11:34 am
Super god, og informativ artikel! Føler mig godt klædt på, til at kunne lave nogle ændringer i min hår rutine.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-hårfarvning.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-hårfarvning.dk