blog_image

Bedste hårbørste | Hvilken hårbørste skal du vælge?

Læsetid: ca. 6 minutter

En hårbørste er ikke bare en hårbørste. Det er vigtigt at vælge den helt rigtige hårbørste til lige præcis din hårtype og dit behov. Oftest kræver det ikke én enkelt hårbørste men flere. 

Bliv klogere på den bedste hårbørste til dig, og meget mere herunder.

 

 

Hårbørste til langt hår 

 

Den klassiske paddle hårbørste

En typisk paddle hårbørste er firkantet, med børstehår der sidder fast i en blød gummipude. Den er perfekt til hverdagsbrug, og med dens store flade udglatter den håret nemt og effektivt. Den er velegnet til langt hår, som er fint til normalt. Har du lidt tykkere hår, bør du supplere med en rundbørste.

 

Paddle hårbørste med vildsvinehår 

Denne hårbørste har samme form som den almindelige paddle hårbørste, men den har vildsvinehår i stedet for syntetiske børstehår. 

Bruger du denne børste, opnår du smukt og glansfuldt hår, og risikoen for at håret bliver elektrisk, bliver betydelig mindre. Grunden til at håret bliver mere glansfuldt, er at olierne fra hovedbunden lettere transporteres ud i håret med denne form for børste.

Dette er den bedste hårbørste til dig med langt og fint hår. Modsat anbefales den ikke til dig med tykkere og kraftigere hår.

 

Paddle mix hårbørsten

Denne børste er et mix af vildsvinehår og syntetiske pigge. Den vil derfor være det bedste valg til dig med kraftigere langt hår, krøller eller bølger. 

Her får du både effektiviteten fra de syntetiske pigge, men samtidig også et mere glansfuldt hår på grund af vildsvinehårene. Børsten fungerer til alle hårtyper.

Tip: Hårbørsten fungerer bedst i tørt hår. 

 

Børste til krøllet hår 

Har du krøllet hår, skal du passe på med at bruge børster, der bare vil gøre dit hår mere kruset. Derfor bør du bruge en kam, med meget mellemrum mellem tænderne. Det vil gøre, at dine krøller bliver mere definerede, og ikke får et kruset udseende. 

Når håret er vådt, kan du med fordel anvende en klassisk paddle hårbørste. Den vil hjælpe med at få de eventuelle knuder redt ud. Oplever du, at dit hår er ekstra filtret, så kan du rede håret igennem, når du har balsam i. På den måde vil det være nemmere at rede ud, og du vil også få et smukkere resultat.

 

Hårbørste til kort hår

Har du kort hår, er den bedste hårbørste for dig en rundbørste. På den måde kan du style dit hår, og skabe mere volumen. 

Rundbørster fås i alle størrelser, og du kan derfor få en børste, der passer perfekt til dit hår.

Rundbørster er særligt gode, når du føntørrer håret, og på den måde kan du skabe mere form i håret.

 

Hårbørste til filtret hår 

Har du tendens til filtret hår, så er der ekstra grund til at vælge en hårbørste med omhu. Bruger du en billig hårbørste, kan du næsten være sikker på, at den vil ende med at hive en masse hår ud. Derudover kan den også forårsage at flere hår knækker. 

Du bør i stedet vælge en klassisk paddle hårbørste, der har ekstra fleksible børstehår. Derved vil du miste så få hår som overhovedet muligt.

Her vil en hårbørste med naturhår ikke være den bedste løsning for dig. Den friserer håret mere overfladisk, og vil have svært ved at udglatte håret fuldstændig. 

Er dit hår meget filteret? Så start med at redde det ud i spidserne og arbejd dig derefter op gennem håret.

Tip: Hvis du døjer med filtret hår, så red dit hår igennem med balsam når du er i bad.

 

Bedste rundbørste til føntørring 

Mangler du en god børste til føntørring af dit hår? Så bør du gå efter en keramisk rundbørste. En keramisk rundbørste bliver nemlig varmet op af føntørren, og dermed er det nemmere at style dit hår. Har du tyndt og slidt hår, skal du være påpasselig. Børsten bliver nemlig hurtigt meget varm, og kan skade i forvejen slidt og skrøbeligt hår.

En keramisk hårbørste er lavet således, at der ligger nogle plader under børstehårene, som varmes op, når de bliver udsat for varme. Dette sker typisk ved føntørring. Det gør altså, at det bliver nemmere at forme håret i processen.  

Ønsker du mere beachy hår, altså et saltvandshår, skal du naturligvis vælge en børste med større diameter. Ønsker du derimod mindre krøller, bør du vælge en rundbørste med mindre tromle. 

Har du pandehår, kan det være smart at have en meget lille rundbørste, til at give det et fint lille buk. 

En rundbørste fås både med syntetiske-og vildsvinehår, men kan også fås som mix. 

 

Hårbørste bedst i test 

Der er mange meninger om, hvilken hårbørste der er den bedste. Først og fremmest er det vigtigt at vælge en hårbørste, der passer til lige netop din hårtype og formålet. 

En meget populær hårbørste verden over er ”Wet Brush.” Det er en ovalformet paddle hårbørste med nylon børstehår. Den fungerer til det meste hår, og den er super god til at få det mest filtrede hår glat igen. Den er skånsom mod håret men stadig særdeles effektiv. 

Grunden til at netop denne hårbørste er den bedste, er de fleksible og bevægelige børstehår. Det gør, at den dermed også er egent til børn, da hårbørsten gør oplevelsen meget mere smertefri. 

Denne hårbørste ligger til intet mindre end 100 kr., og er derfor tilgængelig for alle. 

En anden meget populær hårbørste er ”Mason Pearson”, hvilket er det helt store mærke indenfor hårbørster med vildsvinehår. Hårbørsten er lavet med en helt særlig gummipude, der medvirker til at aktivere blodtilstrømningen. Denne børste ligger dog omkring de 1000-1500 kr., så du skal være meget interesseret i hår og hårstyling, hvis du investerer i denne. Ikke desto mindre bliver den skamrost af mange professionelle frisører.

 

Rengøring af hårbørste 

Det er vigtigt, at du rengør din hårbørste. Du skal se på din hårbørste som en skraldspand for døde hudceller fra din hovedbund. Ønsker du derfor en sund hovedbund og et rent hår, er det vigtigt at holde din børste ren. 

 

Rengør din børste på følgende måde:

  1. Rengør børsten ved at fjerne hårene som sidder i børsten. Brug eventuelt en saks til at få de sidste hårrester væk.
  2. Gør derefter hårbørsten våd og vask den med din shampoo. Brug fingrene til at vaske den grundigt.
  3. Skyl hårbørsten efter så der ikke er nogen sæberester tilbage.
  4. Lad hårbørsten tørre med børstehårene nedad.

OBS: Har du en børste i træ, skal du passe på med at gøre den alt for våd, da det kan ødelægge børsten.

Er der stadig mere snavs tilbage? Gentag processen og tag eventuelt en pincet i brug.

Du kan også anvende en særlig rensebørste, der er lavet specielt til at rense din hårbørste, uden at ødelægge selve hårbørsten. Har du en lidt dyrere hårbørste, er det et rigtig godt værktøj at investere i.

 

Har du den bedste hårbørste til dit hår? Måske er det på tide at investere i en ny hårbørste, eller måske en ekstra, der kan opfylde dine behov endnu bedre.

 

 

user
Inge Mette February 28, 2020 09:31 am
Havde aldrig i mit liv troet, at der fandtes så mange hårbørster, og at de alle sammen kunne noget forskelligt. Så tak for denne information. Jeg synes også, at de forskellige hårbørster er beskrevet grundigt og at man hurtigt finder ud af, hvilken hårbørste der passer bedst til en. nice nice herfra.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-hårfarvning.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-hårfarvning.dk